
Mit fokusområde - Et aktivt seniorliv og en værdig alderdom
Frem mod 2033 forventes antallet af indbyggere i Gentofte totalt set at falde med 2.700 borgere. Samtidig vil antallet af 60+ borgere stige med mere end 3.000. Det øger behovet for, at der rettes ekstra fokus på de ældste i kommunen.
Gentofte kommune har generelt et meget veldrevet plejehjems tilbud til ældre, men jeg vil gerne arbejde for at udvide kommunens tilbud ved at invitere private plejehjem til at etablere sig i kommunen.
Ældre er lige så forskellige som alle andre og de tilbud som Gentofte Kommune tilbyder skal tilpasses den efterspørgsel der er. Det vil private plejehjem kunne i højere grad end de kommunale.
Velfærdsteknologi skal udnyttes og implementeres alle de steder, hvor det giver mening og frigive ressourcer til borgernære opgaver i ældreplejen.